Min hudplejerutine
Min hud har altid været lidt sensitiv med let til rødmen og tørre områder. Især tørheden har været et stort problem. Der er blevet brugt ufattelig mange penge på hudpleje for at finde frem til de produkter, der kunne hjælpe. Efter flere års søgen har jeg endelig fundet noget, der virker. Derfor vil jeg herunder dele de produkter, der har hjulpet mig. Måske kan de også hjælpe dig…
Her er min morgenrutine:
1. Clairsonic Mia Fit Facial Cleansing Brush
Den er vandtæt og ikke nok med, at det er meget praktisk, så gør det helt sikkert, at jeg får den brugt. Det er det første jeg bruger hver morgen, når jeg går i bad. Der er en mærkbar forandring i min hud, siden jeg er begyndt at bruge den. For det første er overfladen mere jævn, og så er den bare blevet blødere. Der er ingen tvivl om, at den er uundværlig for min hudplejerutine.
2. MAC Prep+Prime Moisture Infusion
Der er virkelig mange sera på markedet, og jeg har efterhånden prøvet en del. Denne har en tynd konsistens og trænger hurtigt ind i huden. Min hud optager fugten bedre, når jeg bruger den, og jeg gik fra at have store problemer med tørhed til næsten ingen, da jeg startede med at bruge den.
3. Estée Lauder Hydrationist Maximum Moisture Creme
Det er stort set alle, der kæmper med tørhed, jeg anbefaler denne creme til. Hvorfor spørger du måske? Fordi den bare virker. Den ligger i den dyre ende, men den er alle pengene værd, synes jeg. Den har en dejlig mild duft, en let konsistens og så trænger den hurtigt ind. Prøv den!
4. MAC Mineralize Charged Water Moisture Eye Creme
Hvis jeg skal være helt ærlig,så har jeg aldrig rigtig kunnet mærke forskel på de mange forskellige øjencremer, jeg har testet igennem tiden. Denne her har dog vundet over de andre. Den tynde og lidt geléagtige konsistens, dens kølende effekt er jeg vild med, og så kan jeg se forskel på huden under øjnene. Huden i dette område virker mere stram, og min makeup lægger sig meget pænere end normalt.
5. Pudderdåserne.dk Musthave Alt i en Beskyttelse
Det sidste produkt, jeg tager på om morgenen, er min solcreme fra Pudderdåserne. Den er virkelig blevet en helt fast del af min morgenrutine, og jeg kan slet ikke huske, hvad jeg gjorde, inden jeg fik den. Den er tynd i konsistensen, nem at fordele, efterlader ikke en hvid fedtet hinde på huden, og så har den en smule farve, der nogle dage gør det ud for en BB creme.
Min aften rutine
Det er vigtigt at beskytte huden i løbet af dagen, men det er mindst lige så vigtigt… hvis ikke vigtigere at få renset dagens makeup og skidt af huden om aftenen. Derfor får du her min aften rutine:
1. MAC Gently Off Eye And Lip Makeup Remover
Det er som regel øjenmakeup, der bliver fjernet først. Den makeupfjerner, jeg synes, virker og fjerner det hele hurtigst, er Gently Off fra MAC. Den kan fjerne alt på meget kort tid. Den kan endda fjerne vandfast makeup, og er den ikke alt for fedtet.
2. Clinique Take The Day Off Cleansing Balm
Når man har hørt så meget om et renseprodukt, som jeg har om denne rensebalm fra Clinique, så bliver man næsten nødt til at eje den. Den er virkelig skøn! Det er en creme med konsistens som tynd vaseline, den arbejder jeg ind i huden med fingrene, kører rundt i cirkler og vasker af med en varm vaskeklud. Når jeg bruger kluden, eksfolierer jeg samtidig huden blidt, og så er den supereffektiv til at fjerne alle rester af snavs og makeup. Min hud føles altid virkelig blød og velfugtet, når jeg er færdig.
3. Pudderdåserne.dk Musthave Ansigtsolie
Denne olie er det nyeste tiltag i min hudplejerutine, og jeg er virkelig glad for, at jeg fandt den. Den har ikke en fed og klistret konsistens, som mange andre olier har, det er derimod en helt let olie, der glider over huden. Hver morgen vågner jeg op med babyhud, og jeg kan virkelig se en stor forskel fra før til nu.
4. Karmameju Calm Balm 02
Læbepomade har jeg aldrig været storforbruger af, og da jeg til jul fik denne Lip Balm fra Karmameju, troede jeg, den ville ende i bunken sammen med de andre. Det skete dog aldrig. Den føles som smør, når den kommer på, og så har den en skøn frisk duft. Det er det sidste, jeg tager på, inden jeg går i seng om aftenen, og hver morgen vågner jeg op med lækre bløde læber.