Om mig

Hej og velkommen til Miss Confetti!

IMG_2544 1 1

Nu hvor du er landet her, vil jeg lige starte med at byde dig hjerteligt velkommen til MissConfetti. Du er her sikkert fordi, du gerne vil vide lidt mere om mig og indholdet på bloggen. Der findes vist ingen korte introduktioner, men jeg har forsøgt at fatte mig i korthed. Indholdet har jeg delt op i nogle indlæg, som du altid kan finde tilbage til, hvis du skulle få lyst til at læse dem igen.
I indlægget: Drømmene om en karriere som makeupartist kan du for eksempel læse meget mere om, hvordan jeg fandt min vej og forfulgte drømmen om at blive makeupartist.
Den korte liste herunder er drysset med lidt fakta. Der er også et par links til nogle indlæg, hvis du vil høre historierne. Hvis du er til den helt tørre og skrabede version finder du også de relevante årstal.

  • Navnet er Stine
  • Fødselsattesten siger 1980, og jeg fylder år i august.
  • I 2007 blev jeg uddannet som makeup artist.
  • I 2012 kunne jeg kalde mig Martins hustru. Hvis du er til kærlighedshistorier, har jeg skrevet et par indlæg om: Da han friede til mig, Vores bryllup i Vegas og Vores lidt utraditionelle bryllupsfest.
  • I henholdsvis 2013 og 2016 blev jeg mor til dejlige banditter.
  • Stolt husejer i et dejligt hus med en vidunderlig have på Amager.

Min blog handler om makeup både til hverdag og fest, hår, tøj, boligindretning, rejser, shopping guides, tips og særligt tricks og alt mulig andet. Her på bloggen går kategorien diverse naturligvis under navnet Confetti.

Du kan finde et indlæg om mine tanker bag bloggen, og om min rejse for at finde kærligheden til mig selv.