Sådan får du 3 genialle løsninger til dit retro badeværelse.
Fra mareridt til retro drømme badeværelse.
Dengang vi skulle planlægge renoveringen af vores badeværelse skulle der mange overvejelser ind over. Vi brugte 3 år, på at spare op og planlægge hvordan vi ville gøre. Vi har erfaret, at det giver en masser af nye ideer, at vente med at renovere. At bo i noget man ikke syntes virker, giver virkelig mange gode input.
- Hvordan skulle planløsningen være?
- Hvordan ville vi få masser af skabsplads når der var en stor skråvæg der tog meget af pladsen?
- Hvordan ville vi få en retro stemning i rummet uden at det blev for gammeldags?
Men først, hvordan så badeværelset ud inden vi gik igang?
Jeg er sikkert ikke den eneste der elsker nogle gode før og efter billeder, så her er et lille indblik i hvad vi havde inden vi byggede om.

Hvordan skulle vi placere badet?
VI havde den gamle rørføring som der skulle tages hensyn til. Derfor var det at få placeret brusekabinen og badekaret den største udfordring. I det gamle badeværelse var badekaret placeret under skråvæggen. Dette var en virkelig dårlig ide, fordi det betød man kun kunne bade siddende. Mange google søgninger senere på både badekar og skråvæg, fandt vi endelig vores løsning. Da først det faldt på plads, gik det hele meget nemmere.

Hvordan ville vi få masser af skabsplads i vores nye retro badeværelse?
Hvis ikke der kom noget ind under skråvæggen, ville man nemt støde hovedet ind i den og det var også det oplagte sted at placere nogle skabe. Vi besluttede os for at bruge det samme snedkerfirma til vores skabe som havde lavet vores køkken. Så kunne vi få en løsning der var skræddersyet til vores skråvæg, med masser af skabsplads.

Sådan ville vi skabe en retro stemning.
En stor del af det der gør et badeværelse spændende, og er med til at give den rigtige retro følelse, er klart fliserne. Derfor besluttede vi os for at bruge en spændende farve. Det blev igen til flere nye søgninger for at få inspiration. Vi havde egentlig besluttet os, for en flot dyb kongeblå tone, men i sidste øjeblik ombestemte vi os. Vi frygtede at den farve, ville gøre det lille badeværelse endnu mindre. Hvor er jeg bare lykkelig for, at vi lige mærkede efter og bestemte os for den perfekte pastel blå nuance. Den skaber en retro stemning, men uden at få rummet til at virke mindre.

De 3 genialle løsninger til retro badeværelset.
Efter at have brugt det gamle badeværelse, som var virkelig dårligt indrettet, i tre år, fandt vi ud af at vores nye badeværelse, skulle opfylde disse ønsker.
- En vasketøjskurv der ikke stod og fyldte midt i rummet
- Hårtørreren eller krøllejernet skulle kunne ligge fremme uden at rode
- Et sted at have produkterne, uden at børnene havde adgang til dem, og slippe for at have en grim metal holder hængende
Sådan løste vi problematikken med vasketøjskurven.
Da vi fandt ud af hvor meget plads vi kunne få, inde under skråvæggen, var det tydeligt, at vi skulle have vasketøjskurven inde i skabet. Der var plads til at få lavet en kæmpe skuffe til lige præcis det formål, og den ville ikke rode midt i det hele.

Den smarte ide´ til bla. føntørreren.
Det helt skønne, ved at få strippet et rum helt og have mulighed for at bygge det op fra bunden, er det med selv at vælge hvor alting skal være. Derfor fik vi sat tre stik inde i det ene skab, med en skuffe lige op til. Vores føntørrer og krøllejern kunne ligge deri fast, uden at skulle rode oppe på bordet. En løsning som vi virkelig er glade for!

Den perfekte løsning til opbevaring af vores produkter.
Min absolut favorit feature i vores badeværelse, er den hylde jeg fik mureren til at bygge. Ikke fordi den er i den perfekte højde, så børnene ikke går amok i sæbe. Ikke fordi den har den perfekte mænge plads, til alle familiens forskellige produkter, og ikke fordi den er meget nem at gøre ren. Men fordi den bare passer perfekt ind i rummet, og ikke gør det helt store væsen af sig. Hvis jeg skal anbefale en ting til dit nye badeværelse så er det den!

Vores drømme rum!
Det vi er endt med at få er alt det vi drømte om! Elsker den stemning der er i rummet, samt at vi har formået både at få plads til det gode retro look, men også nogle mere moderne elementer, som vi syntes komplimentere hinanden rigtig godt.





Her kan du finde produkterne.
- Snedker byggede skabe fra Det Mondæne Skur.
- Fliser fra Bad og Fliser.
- Armaturer fra Toni.
Går du også med drømmen om at bygge om, eller måske bare få lidt mere farve ind i dit rum? Så håber jeg dette kunne inspirere lidt.
Skriv endelig i en kommentar nedenunder hvad du bedst kunne lide ved vores nye badeværelse.
Hanne
29. marts 2020 @ 12:48
Jeg er vild med jeres badeværelse❤️.
Det at der er tænkt på geniale løstninger til alle de ting, der tit kan komme til at ligge og flyde, gør det også funktionelt, udover at det ser fantastisk ud.
Det er nogle meget flotte billeder
Nadja Kuszon
1. april 2020 @ 21:51
Hold nu Kæft hvor er det flot <3 Tak for god inspiration, det virkelig smart!!! 😀
Rasmus
14. april 2020 @ 22:04
Dejligt med et badeværelse der passer præcis til de behov man har, og ikke er noget der bare er taget fra et katalog.
Bestemt en god udnyttelse af rummet, og gode tips til hvordan man selv skal gribe situationen an hvis man ender der en dag.